Carausius morosus er en af de ældste, og mest udbredte
arter i hobbyen. Det er denne pind langt de fleste har stiftet bekendskab med
som børn, og som hos en del har vækket interessen for de hvirvelløse dyr.
Arten stammer fra Indien, mange af de dyr der er i kultur i dag
stammer tilbage fra dyr indført fra Palmi Hills (ca. 2000 meter over havet) i
den sydlige del af landet. Den har været udbredt i hobbyen siden starten af det
20. århundrede.
Rent udseendemæssigt er C. morosus ikke noget at råbe hurra
for. Den ligner i høj grad en lille pind, holdt i grønne og brunlige nuancer.
Omkring "skuldrene" på det første benpar finder man dog en kraftig rødfarvning
hos voksne dyr. Dyrene bliver ca. 8 cm lange og mangler vinger.
C. mororsus er en udpræget skumrings- og nataktiv pind, hele dagen
sider den stille og prøver så vidt muligt at falde i et med omgivelserne,
hvilket i reglen lykkedes meget godt. Hvis man blæser sagte på dem vil man nogle
gange observere at de begynder at svaje frem og tilbage som en lille kvist i
vinden. Hvis man gennerer dem yderligere vil de ofte klappe benene ind til
kroppen og lade sig falde til jorden, hvor de efterfølgende vil ligge og spille
døde et stykke tid.
Arten er udpræget partenogenetisk. Der findes ikke hanner i de
kulturer der kører i Danmark, og det er vist yderst få man i det hele taget
kender til, også i naturen. Dette forhindrer dog ikke arten i at formere sig
ganske eftertrykkeligt. Hunnen smider op til 10 æg hver nat efter at hun er
blevet kønsmoden. Æggene får lov til at ligge hvor de falder, og her kan man
også blot lade dem ligge i terrariet. Klækketiden ligger på 3 - 5 måneder, hvilket
synes relativt lang tid for et æg på størrelse med et halvt riskorn.
Nymfen der kommer ud af ægget er relativt hårdfør og vil hurtigt
begynde at spise og bevæge sig rundt. De er glimrende udbryderkonger og vil
finde selv de mindste sprækker og revner i terrariet at komme ud af. Efter 5
hamskifte og 4-6 måneder er pinden voksen og klar til selv at sætte en ny
generation til verden. Det kan anbefales at rydde lidt ud i æggene i ny og næ så
man ikke lige pludselig finder sig overrendt af flere hundrede af de små nymfer.
Arten er ikke specielt krævende med hensyn til terrariet. Så længe
den har plads til at skifte ham og masser af foder er den tilfreds. Den kan
holdes ved lidt under stuetemperatur og op til 30 grader. Luftfugtigheden
betyder heller ikke så meget, men for en sikkerheds skyld er det bedst at holde
den på et rimeligt højt niveau (omkring 60 %) så pindene ikke får problemer
under hamskifte. Dyrene sætter ligeledes pris på at drikke af de dråber der
afsættes på foderplanterne når man duscher.
Som foder kan man bruge brombær, efeu, vedben, liguster, æble,
rose, jordbær samt mange andre blade. Det er altså en af de arter der er til at
have med at gøre, også om vinteren.
© Sofus Ryge Petersen
