De første tre skorpioner jeg købte var af
denne art. Der var formentlig tale om vildtfangede dyr, og de var voksne da jeg fik dem.
Heterometrus spinifer er
en asiatisk art, hjemhørende i Malaysia. Den er skinnende sort med grå led og
"bløddele". Der er tale om en af de lidt større skorpion-arter, den skulle kunne nå
en totallængde på op mod 15 cm. Dem jeg har er dog lidt mindre. Kløerne er
store og let skovlformede, beregnet på at grave.
I naturen lever den i
regnskoven, i huler under trærødder og lignende. Terrarieindretningen skal følgelig simulere dette så godt som muligt. Et
bundsubstrat af ugødet spaghnum eller pottemuld, blandet op med lidt autentisk
skovbund (hermed menes altså almindelig dansk løvskov) og eventuelt lidt sand, virker fint.
En form for dekoration som skorpionerne kan grave huler under er også en god
ting at komme i terrariet. Bundlaget skal, af hensyn til skorpionernes gravende adfærd, helst ligge på
den gode side af 10 cm dybde. Det pynter selvfølgelig altid med lidt planter, jeg
bruger selv Ficus pumilla og lidt jord-orkideer. Det kan godt betale sig at
vente med planterne indtil skorpionerne har indrettet sig. De kan som sagt godt
flytte lidt rundt på det hele i starten (de er dog ikke så slemme som Pandinus
imperator på dette punkt). God fugtighed er essentielt. Et terrarie tørrer hurtigere ud
end man regner med. Jeg duscher tre-fire gange om ugen, og hælder her ud over
ca en halv liter vand ud over bundslaget ca. hver anden uge. God udluftning
er lige så vigtigt. hvis ikke udluftningen er tilstrækkelig mugner hele skidtet. Mine skorpioner står ved
stuetemperatur + de par grader som lysarmaturet giver (almindeligt
akvariearmatur).
Det terrarium jeg bruger til disse skorpioner er et
ombygget 63 liters aqua-stabil akvarie med skydeglas og udluftning i front,
for neden og for oven. Jeg havde til at starte med tre skorpioner på denne
plads. Efter et stykke tid rottede de to sig sammen og spiste, til min store
ærgrelse, den tredje. Sådan kan det gå.
Det skal måske lige nævnes at disse skorpioner ellers har et ry for at være
rimeligt sociale.
Jeg fodrer skorpionerne med det sædvanlige; kakerlakker (de kan godt tage en fuldt voksen B. discoidalis) og store græshopper.
Man skal nok ikke forvente at kunne fodre disse dyr "fra pincetten".
Det er i hvert fald ikke lykkedes mig. De er ret sky og temmelig aggressive. De
er dog ret gode til selv at fange det foder der bliver sluppet løs inde ved dem.
Ud over foder, ca. en gang om ugen, har skorpionerne også behov for en lille
flad vandskål. Vær opmærksom på at de let kommer til at rode jord ned i
vandskålen, så den skal renses ret ofte.
Det skulle være muligt at få avl på denne
art. En af de skorpioner jeg fik var "podet" fra naturens side og
nedkom med ca 20 unger et par uger efter ankomsten. Moderen fik lov til at gå
alene med ungerne til de havde skiftet ham 2 gange. Det var ganske interessant at se hvordan
hun tog sig af dem.
I starten, mens ungerne stadig var helt hvide, sad de på ryggen af hende,
men efterhånden som de "hærdede af" begyndte de at tage små ture
ned på jorden, hvor hun serverede knust græshoppe og melorm for dem. Jeg
fjernede ungerne fra hendes terrarium efter andet hamskifte, da jeg var bange for at hun skulle begynde
at spise af dem før eller siden. Ungerne gik sammen i en plast-team boks på størrelse
med en stor skotøjsæske, med lidt spaghnum og en vandskål. Jeg fodrede dem
med græshopper der var revet i stykker. Det forekom mig ikke specielt svært at holde liv
i kræene. Der var kun en enkelt der stod af i de måneder jeg havde dem. Det
vigtige er at holde fugtigheden høj så der ikke opstår problemer i
hamskiftet.
Jeg syntes klart det er en anbefalelsesværdig
skorpion, også til begynderen. Den er lidt mindre end den almindelige
kejserskorpion (P. imperator) men til gengæld er der lidt mere
temperament over den, og den har ikke den samme tendens til at blive fed og
kvabset at se på.
© Sofus Ryge Petersen
