- Række: Arthropoda
- Klasse: Insecta
- Orden: Phasmatodea
- Familie: Bacillidae
- Underfamilie: Heteropteryginae
- Slægt:
Heteropteryx
- Art:
dilatata
- Beskrevet af: Parkinson
- I året: 1798
Om arten generelt
Om nogen så må hunnen af Heteropteryx dilatata betegnes som de
vandrende pindes dronning. Hun er stor, hun er tung og hun er strålende grøn.
Alt i alt et rigtigt imponerende dyr.
Arten har sin naturlige udbredelse i det vestlige Malaysia,
hvor den tilbringer sin tid i skove og buskadser, hængende i det tætte
bladhang. I starten af 1980'erne startede en forholdsvis massiv import til
Europa af dette dyr hvorefter bestanden er opretholdt gennem avl, dog suppleret
med fortsat import af vildtfangne dyr.
Efter sigende skulle dyret også være almindelig i avl ved
kinesiske familier bosat i Malaysia, da dyrets efterladenskaber, efter opfodring
med blade fra guaveplanten, skulle have lægende egenskaber, blandt andet
gavnligt ved let diaré. Hvis man selv skulle have lyst til at prøve sig frem
med dette skulle en the lavet på efterladenskaberne være den rette fremgangsmåde.
Undertegnede fralæger sig dog et hvert ansvar for følgevirkningerne !
Arten er temmelig robust og egentlig ikke særlig svær at
have med at gøre. Var det ikke lige for det omfattende foder- og pladskrav samt
den meget lange klækketid for æggene ville man godt kunne betegne den som en
god "begynderpind"
Udseende
Hunnen af Heteropteryx dilatata er så afgjort den mest spektakulære
af de to køn. Hun bliver i reglen op imod 15 cm lang, er meget kraftigt bygget,
set ovenfra langstrakt spids oval afsluttende med den lange spidse ovipositor.
Hovedet er stort og konisk forlænget bagud, bærende mellemlange antenner. Ben,
hoved og krop er tornede, mest udpræget på hoved og ben. Hunnen er i
besiddelse af små uudviklede vinger, dækvingerne i samme farve som kroppen,
undervingerne lys transparent rosa. Farven på oversiden af kroppen er klar lys
grøn, undersiden lidt mørkere grøn. Undertiden ses også næsten gule
eksemplarer. Farvekombinationen gør at hun er særdeles godt kamufleret når
hun hænger med ryggen nedad fra en gren, mellem de andre blade.
Hannen er noget mindre end hunnen og væsentligt mere
spinkelt bygget. Han bliver som regel op imod 12 cm lang, er lang og slank,
hovedet stort og konisk forlænget bagud, bærende lange stribede antenner.
Hoved og ben er stærkt tornede. Han har store velfungerende vinger i hele
kroppens længde, dækvingerne er marmoreret brunlige med en hvid stribe langs
kanten, undervingerne er blommefarvede med sort gittermønster. Han er i stand
til at flyve men gør det sjældent i fangeskab. Kroppens farve svinger i de
kanelbarkbrune nuancer.
Terrarieindretning
Heteropteryx dilatata er en stor pind, og kræver dermed et stort terrarium.
Tommelfingerreglen siger at et pinde-terrarium skal være mindst dobbelt så højt
som den voksne pind er lang. Dertil skal lægges lidt plads til bundlag. Et
terrarium med målene 30x30x50 (bredde*dybde*højde) vil være passende til 2
par voksne pinde. Fordelen ved et stort terrarium ligger, udover dyrenes pladsmæssige
krav, også i den mængde foder man kan sætte ind af gangen, og ved en
storspisende art som denne er det rart at have plads til meget.
Terrariet kan man udstyre med et par højtsiddende kraftige
klatregrene som dyrene kan hænge i under hamskifte, et stort glas til
foderplanter samt bundlag af passende
type. Et passende bundlag til denne art er mindst 6 cm dybt og består af ugødet
spagnum, eventuelt blandet med sand/vermiculite. Bundlaget skal holdes let
fugtigt (ikke vådt !) hele tiden. Den voksne hun vil bruge bundlaget til at lægge
sine æg i og hvis man har tænkt sig at sortere æggene fra og klække dem i en
inkubator, kan man eventuelt sætte bakker med nævnte bundlag ind i stedet for
at fylde det direkte i terrariet.
Det er vigtig med en fornuftig ventilation i terrariet så
der ikke går mug og skimmel i det på grund af den høje luftfugtighed.
Anbring terrariet på et stabilt underlag, et sted hvor det
ikke bliver udsat for vedvarende træk og direkte sollys, og hvor man på bekvem
hvis kan komme til at se på det og arbejde inden i det.
Temperatur, lys og luftfugtighed
På trods af artens tropiske herkomst, er den ikke krævende hvad angår
temperatur. I dens naturlige omgivelser lever den jo også i bladhanget hvor der
er god skygge, så omkring 24-26 grader, gerne et par grader køligere om
natten, er optimalt.
Hvis det er nødvendigt med kunstig opvarmning er det bedst
at benytte en varmeplade sat fast på siden af terrariet, eller eventuelt
opvarmning ved hjælp af belysning. Undgå alle former for bundvarme da det
hurtigt vil tørre bundlaget ud.
Luftfugtigheden skal derimod hjælpes noget op i forhold til
hvad der er i et dansk gennemsnitshjem. Den skal gerne op og ligge omkring 70-80
% for at insekterne trives rigtig godt og ikke får problemer i hamskiftene.
Dette kan opnås ved at dusche hver dag, gerne om aftenen så dyrene samtidig
kan drikke af dråberne, samt ved at opretholde et tykt fugtigt bundlag, hvilket
der også kræves til hunnernes æglægning. Sørg for at opretholde en rimelig
ventilation i terrariet så det hele ikke går til i mug og svampevækst grundet
det fugtige klima.
Det er ikke nødvendigt med kunstig belysning over terrariet
så længe at pindende kan se forskel på dag og nat. Det skader dog heller
ikke, og kan ofte hjælpe til med at hive temperaturen de sidste par grader op i
den kølige årstid.
Foder
En ting man skal tænke på før man anskaffer sig en flok Heteropteryx
dilatata er at det er en stor art og den kræver dermed store mængder
foder. I naturen lever den fortrinsvis af blade fra guaveplanten samt andre
storbladede vækster, men heldigvis er den ikke så kræsen som visse andre
arter, og det oftest brugte foder i fangeskab er brombær og eg. Der ud over
skulle den også acceptere tjørn, efeu, hindbær, bøg, rose, liguster,
rhododendron og hassel. Det er en god ide at variere foderet lidt i ny og næ da
de forskellige planter kan indeholde forskellige næringsstoffer.
Formering
Heteropteryx dilatata har kønnet formering, der skal altså både en hun og
en han til for at der kommer noget ud af æggene.
Et par uger efter at hunnen har skiftet ham for sidste gang
begynder hannerne at parre hende. Som ved de fleste store vandrende pinde hopper
han op på rygge af hende hvor han sætter sig godt til rette, krænger halen i
position og overføre sædpakken. Han kan godt blive siddende i mange timer på
denne måde, måske for at forhindre andre hanner i at komme til.
Efter en måneds tid begynder hunnen så at lægge æg. Hun
lægger æggene ca. 4 cm nede i bundlaget, der kan bestå af ugødet spagnum,
eventuelt blandet med sand eller vermiculite. Det er essentielt at bundlaget
bliver holdt fugtigt (ikke vådt) hele tiden. Antallet af æg sniger sig som
regel op omkring 100-150 i alt, lagt over hele hunnens levetid, dog flest mens
hun er ung og færre når hun bliver gammel.
Selve ægget er ret stort, omkring 8,5 x 5,5 mm og afrundet
tøndeformet, med et stort konveks operculum som "låg". Farven er
meget mørk ensfarvet kaffebønnebrun og den mikropylare plade har form som et
X.
Man kan vælge at lade æggene blive i terrariet, og så sørge
for at bundlaget er fugtigt hele tiden, det virker som regel fint og giver en
nogenlunde god klækkeprocent. Hvis man vil have lidt mere styr på opdrættet
kan man også vælge at sortere æggene fra og klække dem i en inkubator.
Inkubatoren kan bestå af en mindre bøtte med fugtigt spagnum/sand/vermiculite
hvor æggene begraves så operculum lige netop er synligt. Alternativt kan æggene
ligge frit i en bøtte hvor luftfugtigheden holdes høj på anden hvis. Bøtten
med æg kan man stille lunt, omkring 24-25 grader.
Den største trussel mod æggene under klækningen er dannelse af
skimmel eller mug, der hurtigt kan gøre det af med hele inkubatorens indhold
hvis det får lov at sprede sig. Enkelte mugne æg/skimmelpletter skal fjernes
hurtigst muligt, øg eventuelt ventilationen for at komme problemet til livs.
Klækketiden for æggene er meget lang, normalt 10-14 måneder,
i ekstreme tilfælde op til 16 måneder. Når
æggene, efter lang tids venten, endeligt klækker, så er det en temmelig stor
nymfe der ser dagens lys. De er omkring 2,5-3 cm lange og robust byggede.
Farven svinger fra grålligtbrun over kaffebønnebrun til rent mørkebrun.
Nogle nymfer, ofte hannerne, har et hvidt bånd hen over abdomen samt svage
hvide striber på tibia. Hoved, ben og krop er svagt tornede allerede på dette
tidlige tidspunkt.
Nymferne sunder sig lige en dags tid og begynder herefter at
æde. De spiser det samme som de voksne, og det er en god ide at starte dem op på
det foder man regner med hovedsagligt at bruge senere hen. Da vandrende pinde
som bekendt vokser ved at skifte ham er det en god ide at dusche lidt oftere ved
nymferne end ved de voksne, da for tør luft under et hamskifte kan give
problemer med at komme ud af den gamle ham. Hvis man ikke kan finde hammen i
terrariet efter et hamskifte skyldes det at denne art, i lighed med for eksempel
Eurycantha calcarata, spiser hammen kort efter skiftet.
Nymferne spiser løs i mellem 10-14 måneder og gennemgår
henholdsvis 6 og 7 hamskifte for hanner og hunner inden de er fuldt udvoksede.
Kønsbestemmelse kan ske rimeligt nøjagtigt efter 3. hamskifte da anlæg
til hunnens ovipositor da vil være tydelige. Efter 4 eller 5 hamskifte er der
slet ingen tvivl længere da hunnen her vil skifte fra at være meleret brun til
en mere ensfarvet grøn.
Adfærd
Heteropteryx dilatata er som de fleste vandrende pinde udpræget nataktiv.
Om dagen hænger den mellem bladende og bevæger sig som oftest kun hvis den føler
sig truet eller forstyrret.
Den daglige inaktivitet ses også tydeligt hos nymferne, der
dog er mere ekstreme i deres udtryk. Op til fjerde hamskifte ligner den enkelte
nymfe i høj grad et lille vissent forkrøblet blad, og om dagen sidder nymferne
ofte på række på en gren, eller i en lille klump, helt ubevægeligt med
bagkroppen stikkende lige ud i luften. Hvis
man forstyrrer dem tilstrækkeligt meget reagerer de ved at lade sig falde til
jorden, stadig ubevægelige som et vissent blad. På denne måde er de
uhyggeligt godt kamufleret.
Efter fjerde eller femte hamskifte, når hunnen skifter
farve til grøn, ændres adfærden og en decideret forsvarsmekanisme tages i
brug i stedet. Når hunnen føler sig truet vil hun løfte bagkroppen op og
fremefter mens de bageste, stærkt tornede, ben holdes strakt bagud. Hvis et
fremmedlegeme kommer ind mellem benene vil hun smække dem hurtigt sammen i en
sakselignende bevægelse hvilket kan gøre skade på, og skræmme, eventuelle
fjender. Samtidig med at hun udviser denne adfærd vil hun stridulere
forholdsvis voldsomt. Alt i alt er hun ret skræmmende i denne tilstand, selv
for uskyldige terrarieholdere.
Hannen udviser omtrent den samme forsvarsadfærd, han
stridulere dog ikke men folder i stedet sine store vinger hurtigt ud hvilket gør
ham temmelig stor (og flot) at se på..
Tilgængelighed
Grundet den lange inkubationstid kan det til tider være svært at få fat på
denne pind, og når den er tilgængelig ligger den i reglen i den dyre ende. Den
har dog en fast fanskare grundet hunnens flotte udseende og hvis man er tålmodig
dukker der som regel nymfer op i handlen i ny og næ.
© Sofus Ryge Petersen
