Også inden for de vandrende pindes verden findes der mere
eller mindre ”dekorative” arter. En af de flotteste jeg har holdt (ud over H.
dilatata, som bestemt ligger også er en skønhed) er pinden Lonchodes everetti. Det er
desværre også en af de lidt mere vanskelige pinde, men mere om det senere.
L. everetti blev beskrevet i 1895 af Kirby, og
stammer fra det der dengang hed Sabah. Dem jeg har stammer fra et terrarium i
Odense og jeg købte dem som små nymfer, ca. i 2. hamskifte.
De så meget spinkle ud da de kravlede ud af
forsendelsesboksen, små 2 cm lange, tynde og sådan lidt stribede i det. Kønsforskel
var der ikke meget af på det tidspunkt, hvilket var grunden til at jeg købte
10 stykker, så er der da en rimelig chance for at få lidt af hvert køn.
Efter hvad jeg havde læst mig til spiste de brombær (ikke
den store overraskelse der) og skulle gerne have det ret fugtigt for at trives,
så jeg installerede dem ved ca. 25 grader celcius gav dem en pæn buket brombærblade
og duschede ivrigt flere gange om dagen. Og det endte da også med at jeg efter
en tid stod med en flok voksne pinde. Nu er flok måske så meget sagt for der
var kun to hanner og en enkelt hun tilbage i voksenstadiet, resten faldt fra
undervejs af forskellige årsager.
Først en beskrivelse af de voksne dyr. Hannen er så
absolut trækplasteret inden for denne art. Han er ret tynd og kvistagtig, ca 10
cm og med følehorn der er godt og vel halvt så lange som kroppen. Farven er
lakagtig lysegrøn, med en kraftigere mørkegrøn tone ved de opsvulmede led
hvor benene sidder. Roden af benene er nærmest brændt orange. For enden af
bagkroppen sider en opsvulmet brun ”tang” som han bruger til at holde fast i
hunnen med under paring.
Hunnen er en del større end hannen, ca. 15 cm lang, jævnt
lys olivenbrun over det hele, bagkroppen noget opsvulmet, ca på tykkelse med en
blyant.
Pindende har, så vidt jeg ved, kønnet formering og æggene
de lægger frit på bundlaget er på størrelse med et halvt riskorn, brunlige
med en lille spids i den ene ende og en lille hvid dup i den anden. Nymferne er
små når de kommer ud af ægget, 10 – 12 mm lange. Klækketiden ligger på
ca. 4 måneder.
Grunden til at der var så mange pinde der faldt fra under
opvæksten ligger i to ting. For det første havde jeg ikke dækket glasset med
brombær ordentligt til, hvilket resulterede i at der var flere der druknede.
Tilsyneladende var de vandret ned af en gren indtil de kom under vand, og så
har de ikke kunne vende om eller gå baglæns op igen.
Det andet problem stod jeg lidt uforstående over for. De
to hanner og den ene hun skiftede ham i jævnt tempo og voksede rimeligt hurtigt
op. De resterende pinde, som tilsyneladende var hunner, stoppede deres vækst et
par skift fra fuldvoksen og hensygnede lige så stille for til sidst at stå af
i et hamskifte. Jeg har ikke umiddelbart nogen forklaring på dette ?
Den voksne hun jeg havde tilbage blev godt betjent af de to
hanner og lagde også en del æg. Efter ca. 4 måneder begyndte æggene at klække,
men der var problemer med nymfernes ben der hang fast i skallerne. Formodentlig
for lav luftfugtighed selv om jeg prøvede at holde den så høj som muligt.
Pindende trives nogenlunde på brombær, men også kun
nogenlunde. De har en tendens til at gnave barken af grenene i stedet for at
spise selve bladet, hvilket resulterer i et hyppigere skift af brombærgrene. De
holder meget af jævnlige overdushninger, hvor de drikker af dråberne. En
temperatur på omkring 25 grader passer dem fint.
© Sofus Ryge Petersen
