Udseende og adfærd
I slægten Stephanorrhina finder man, blandt en håndfuld andre arter, billen Stephanorrhina guttata. Arten hører hjemme i Afrika, nærmere bestemt Zaire. Det er en af de mindre biller i hobbyen, men hvad den mangler i størrelse har den så bestemt i farver!
   Grundfarven på dækvinger og thorax er klar iriserende metallic-grøn, tonende ud i gyldenrødlig/gullig langs kanten og ned af benene. På dækvingerne er fordelt en række store mat-hvide pletter, der giver billen et ret unikt udseende.
   Hannen kan fremvise tre små ”horn”; et lille T-formet samt to flade fremadrettede, omkring et par mm. lange, hunnen har en lille flad andenæb-lignende udvækst i stedet for.
   Der er ikke den store forskel på størrelsen af de to køn. Inklusive det lille horn kommer hannen op omkring de 28 mm. Da hunnen mangler hornene, bliver hun et par mm. mindre.

Billerne er meget aktive, i særdeleshed hannerne. De flyver ganske glimrende og formår at holde sig i luften i lang tid selv i små indelukker. Ind imellem slås hannerne om de tilstedeværende hunner, men det bliver mest til lidt puffen rundt med hinanden.
   Da hannerne er så aktive er det en god idé at begrænse antallet af dem i det enkelte terrarium, så der er en klar overvægt af hunner. I modsat fald risikerer man nemt at hunnerne stresses for meget, hvilket går ud over æglægning og levealder.

Terrariet
Terrariet til disse biller skal indrettes med henblik på det dybe bundlag der behøves for æglægning, samt billernes ret høje aktivitetsniveau. En mindste-størrelse på 25x25x40 (lxbxh) kan anbefales til 5-6 biller.
   I bunden af terrariet skal der være et mindst 15 cm dybt bundlag, som billerne kan lægge æg i. Barkstykker eller mos kan placeres spredt ud over bundlaget for at holde på fugtigheden. Terrariet indrettes ellers med nogle klatregrene og eventuelt en skål til mad. Maden kan også blot placeres på bundlaget, men dette giver en øget risiko for en blomstrende ”sidekultur” af bananfluer.

Billernes trivsel afhænger af en god belysning. Jeg har halogenbelysning på terrariet 10-12 timer dagligt. Dette hæver temperaturen i den øverste del af terrariet til 24-26° C, hvilket er ideelt til de voksne biller. Ved at bruge denne form for opvarmning hindrer man ligeledes at bundlaget tørrer ud eller bliver for varmt. Fugtigheden i terrariet ligger til den høje side, grundet bundlaget, som skal holdes fugtigt til alle tider.

Livscyklus
Billerne begynder hurtigt at parre sig, efter de er kommet ud af kokonerne. Eller rettere sagt så begynder hannerne hurtigt at parre hunnerne, hunnerne opfører sig i reglen som om de helst ville være fri. Hannerne kan være særdeles energiske i deres tilnærmelser; man kan observere dem sidde i flere lag oven på hunnen, der så dårligt kan flytte sig rundt.

Når hunnerne kan se deres snit til det, graver de sig ned i bundlaget for at lægge æg. Æggene der er omkring 1 mm. i diameter og hvide, bliver lagt enkeltvis i bundlaget. Efter 2-3 uger begynder der at dukke små larver op.
   Arten er ganske produktiv, mellem 20-40 larver kan forventes fra en enkelt sund hun. Jeg plejer at fjerne larverne fra terrariet og putte dem i opvækstkasser i stedet for. På denne måde er det lettere at holde styr på antal og størrelse samt kvaliteten af bundlaget.

Larverne gennemgår 3 hamskifter før de laver sig en kokon af det omgivende bundlag og forpupper sig. Kokonen er oval og ca. 3 cm. lang. Den voksne bille bryder ud af kokonen efter 1 ½ - 3 måneder, alt efter temperatur. Alt i alt har arten en cyklus på 6-7 måneder.

Kokonen skal opbevares en smule mere tørt end larverne. En temperatur omkring 23° C. er passende. Selvom højere temperatur kan give hurtigere klækning, øger det også chancen for misdannelser og død.   Lad være med at håndtere kokonen unødigt eller ryste den. Billen er meget sårbar under metamorfosen (red.bem.: forvandlingen til bille).

Foder
De voksne biller fodres med (over)moden frugt; jeg bruger primært banan. Jeg duscher i terrariet ind imellem, men giver ikke yderligere væsketilskud.
   Larverne spiser af bundlaget som de lever i. Det består af visne halvformuldede findelte blade, samt lidt halvråddent træ. Alt dette kan samles i en dansk løvskov; blade fra bøgetræer skulle efter sigende være bedst.

Når jeg tilbereder bundlaget henter jeg mig en ordentlig sækfuld skovbund i den nærmeste bøgeskov. Sørg for at få lidt af ”bunden” med såvel som de visne blade. Hjemme findeler jeg hele molevitten med en form for hjemmelavet stavblender, der kan monteres på en boremaskine. Når bundlaget er findelt er det væsentligt lettere at holde det jævnt fugtigt, og larverne vokser hurtigere. Endelig plejer jeg at blande omkring 15 % ugødet spagnum i, igen for at opnå en mere jævn konsistens.   Jeg gør intet for at sterilisere substratet, jeg plejer dog at pille større dyr fra hvis jeg lige støder på dem.
   Substratet skal være fugtigt uden at være vådt. Hvis man kan klemme vand ud af det er det for vådt. Som før nævnt skal det være et par grader mindre fugtigt når man opbevarer kokonen i det.
   Bundlaget i larvekasserne skal skiftes efterhånden som det bliver transformeret til larvepøller. Jeg plejer at skifte ca. 2/3 af det for at bevare en gunstig bakterieflora i den nye blanding.

© Sofus Ryge Petersen

Forside